At møde noget farligt

Her arbejder jeg med en hoppe der skal lære at gå igennem to tæpper. Grunden til jeg arbejder med hende er fordi hun som springhest får nogle ærgrelige bomme og stop, ved spring hun ikke er tryg ved, eller fordi hun fokuserer så meget på omgivelserne at hun glemmer at kigge på springene inden det er for sent. Hun har en tendens til at fryse og være mere opmærksom på omgivelserne end på selve træningen.
Dette klip er fra første gang jeg presser hende til at konfrontere sin frygt for fremmede objekter. Indtil da er der kun blevet trukket forbi, da hun i starten ikke engang ville nærme sig uden at begynde at fryse og trække imod i tovet.
Hun skal selv vælge at gå med mig igennem, og hun må få alt den tid hun skal bruge til at kigge. Men hun skal fokusere og koncentrere sig om opgaven.

At fjerne en bestemt adfærd

Her vil jeg have min vallak til at lade være med at spise guleroden før han har fået lov.
Dette er også en måde at indlære et "NEJ" signal.

Hvorfor er det vigtigt at træne hesten efter dens instinkter?

Hestens instinkter og hvordan de kommer til udtryk

Hvis en hest skal vinde en konkurrence skal den ikke kun være godt trænet til det pågældende, være under kyndige hænder og i god foderstand – den skal også kunne distrahere fra larm fra publikum, skrigende farver på springene eller vandpytter på dressurbanen. For at kunne det skal hesten kunne fokusere på rytteren og stole på at alt hvad der bliver budt den er noget den kan klare.
Allerede når hesten skal hen til stævnepladsen kan problemer med hestens instinkter opleves. Når hesten skal op i traileren kan man nemt ende med at stå i flere timer og bøvle med en hest der nægter at gå op. Man har lokket med godbidder, brugt reb, måske har man brugt pisk eller puttet en anden hest op først som støtte – alt har man forsøgt, men hesten nægter stadig at gå ind. Nogen gange ender det endog med at hesten ikke engang vil nærme sig traileren og man opgiver med en endnu mere besværlig hest end før man startede. Og man kom ikke engang hen til stævnepladsen.

Det kan også være man først senere oplever problemer.
Hesten gik op i traileren uden problemer som altid og gør sit yderste under opvarmningen selvom den glor lidt og tripper en smule. Der er generelt ingen bøvl før man skal alene ind på banen. Hesten går nu som på nåle, tripper, stiver sig og kender pludselig ikke andre signaler end ”løb”.
Man gennemfører, men med fejl som man nok ikke ville have oplevet derhjemme under vante omgivelser.
Det kan også være hesten er en drøm at have med i byen, men lige stresser over en enkelt øvelse eller spring, nøjagtigt som under den vante træning.
Men her giver det ærgerlige fejl og koster gentagende gange en placering.

Det er sjældent man ikke oplever problemer på et eller andet tidspunkt i løbet af ekvipagens stævnekarriere.

Her kan man så vælge om man vil opgive stævnerne, arbejde med problemet, eller prøve at sælge hesten.

Da jeg selv rigtig godt kan lide at deltage i stævner, både som tilskuer, hjælper eller ekvipage, vil jeg altid selv vælge at arbejde med problemet. Og da jeg bedst kan forholde mig til fakta søger jeg mest viden inden for hestens nervesystem (og hjerne), adfærd og anatomi, af dyrlæger, andre specialister og rapporter fra undersøgelser.
Denne viden har gjort at jeg nu betragter de besværligheder vi oplever med hestene i dagligdagen og i byen, som en naturlig konflikt mellem hestens instinkter og de forhold vi mennesker byder dem som rideheste. Alle oplever dem, men da heste er forskellige, ikke kun i personlighed men også i deres genetiske og sociale arv, er det forskelligt hvordan det viser sig og hvordan det kan løses.

Heste har selvfølgelig de tre f instinkter. Foder, flugt og flok (fire med formering)
Derudover kender mange også til kamp instinktet.

Men heste er også klaustrofobiske – det er de nødt til at være for at overleve. En hest der sidder fast mellem to træer er let bytte for et rovdyr, lige såvel som en hest der er gået ind i en hule/grotte hvor der kun er én udvej.
Ud fra dette er det jo egentlig meget logisk og naturligt at hesten ikke ønsker at gå ind i en trailer.

Ud fra tanken om flugtinstinktet er det også nemt at forstå den ubehagelige situation man sætter hesten i til et stævne. Der er en masse nye indtryk – nye lyde, farver, heste og dertil en spændt stemning og ofte en nervøs rytter. Og når man så også provokerer flok instinktet ved at ride alene ind i en tom hal, er det jo egentligt helt naturligt at hesten bliver anspændt og prøver at komme væk ved at løbe.
Flugtinstinktet forklarer også ofte stressen ved den enkelte øvelse/springet der bare altid driller – hesten har måske aldrig helt forstået hvad det går ud på, eller den er fysisk ikke i stand til opgaven – deraf prøver den at løbe sig ud af den ubehagelige situation.

Formeringsinstinktet spiller ikke meget ind ved vallaker, men ved hopper og hingste kan det være en udfordring at få dem til at holde fokus på opgaven når der er hormoner i luften.
Igen er de dog alle forskellige og en vallak kan sagtens opføre sig som en hingst, især hvis den er blevet kastreret sent.

Nogle hopper reagere meget ved brunst og kan i nogle tilfælde nærmest skifte personlighed, mens den står på.
Her kan det være en mulighed at rådgive sig med sin dyrlæge, for at finde ud af om der er en hormonel ubalance, eller andet der kan afhjælpes med behandling.
Derudover kan man så vidt muligt, prøve at planlægge stævnerne efter hoppens cyklus, så de ikke er placeret lige i brunsten.

Hingste har en stor mængde hormoner i kroppen, og kan have svært ved at abstrahere fra hopper, især hvis de er i brunst.
De fleste hingste kan dog med helt almindelig konsekvent træning og håndtering, lære at det kun er ved et bestemt scenarie (en bestemt grime, fold, eller andet) at den skal reagere på hopperne omkring den.

Kampinstinktet kommer ind når hesten føler sig fanget og ikke ser anden udvej. Dominante heste kan dog være mere tilbøjelige til at vælge at kæmpe end underdanige heste.
Det kan også vise sig, som det nogle kalder ting som trods, stædighed eller ulydighed.
Eksempel: Man går ud på folden for at hente sin hest. Hesten ønsker ikke at komme væk fra flokken og stopper. Man trækker i tovet og i stedet for at gå frem, bakker hesten og man kommer til at slippe presset fordi man kommer ud af balance.
Man har nu belønnet hesten for at gå imod pres.
Man går hen til hesten og giver den et dask med træktovet på bagparten. Hesten går igen imod presset og sparker ud efter rebet. Man hopper væk for ikke at komme til skade og slipper presset. Man slipper hesten og går ind for at få hjælp, enten i form af andre mennesker eller hjælpemidler.
Man har igen belønnet hesten for at gå imod pres og den kan nu gå og hygge med flokken.
Man går ud igen med en hjælper eller måske en lang pisk. Fanger hesten og når den stopper, bliver der trukket i rebet og dasket til den bagi – uden nogen fare for at blive sparket.
Hesten vil ikke frem = væk fra flokken og kan nu heller ikke komme bagud. Derfor er den nu nødt til at reagere ved at gå op ad. Hesten stejler og for ikke at komme til skade slipper trækkeren igen rebet og stopper måske helt med at prøve at få den ind, dén dag.
Igen har man belønnet hesten for at gå imod pres.
Det jeg vil frem til;
De heste der bliver anset for ”besværlige, dominante, ulydige, stædige, trodsige, frække” er ofte et resultat af inkonsekvent håndtering.


Foderinstinktet taler sit tydelige sprog når der bliver fodret i stalden, der bliver sparket og hvæsset med tænder. Eller der bliver brummet og ventet pænt ved krybben. Uanset om de reagere aggressivt eller venligt, kender de udmærket klokken (og kokken) og vil have mad. Derfor kan det også være svært at få hesten til at stå pænt i positur på en græsmark, skridte en tur uden at hesten hele tiden stopper for at spise, eller få hesten til roligt at gå ind i boksen efter træning eller fold hvis der er mad i boksen.

Hesten er også instinktivt meget påpasselig med sine hove – uden hov ingen hest. Derfor ønsker den ikke at gå på overflader den ikke er sikker på er stabile. Dette kan vise sig ved vandpytter, broer, skygger/lys på banen eller rampen den skal gå op ad for at komme ind i traileren. Det kan også vise sig ved forhindringer den ikke ønsker at hoppe over – når den ikke er sikker på springet kan den ikke være sikker på dens hove (og resten af hesten) ikke kommer til skade. Det kan f.eks. være forskelligt fyld under springene, en tørgrav eller de hestespisende hvide hajtænder på vejen.

Hesten går instinktivt imod pres. Derfor er den traditionelle måde at omgås heste på (den skal give efter for pres) helt modsat hestens natur. (Evt. link til cowboy der arbejder med modpres) At hesten giver efter for pres er dog det mest sikre, da mennesket ellers nemt kan ende i en træls situation.

Det handler derved faktisk bare om at være klogere (altså tænke langt mere fremad) end hesten og ikke arbejde imod, men med, dens instinkter. Så man kan få et godt ridt og rykke videre. 

Kontakt

Alis S Jensen

Sending your message...

Thanks! we'll get back to you soon.